First Mover er et gratis netværksmagasin, som har til formål at "Google" rundt i innovation og iværksætterjunglen.
Magasinets mission er at skabe et transparent billede af de mange gode initiativer og projekter, der eksisterer indenfor iværksætteri og innovation i hele Danmark og formidle eksistensen af disse.
Vi ønsker desuden at præsentere og aktualisere innovative personer, firmaer og organisationer igennem interviews og portrætter. Vi ser os også som "talentspejdere" og " forbindelsesofficerer," som skaber opmærksomhed mellem nye iværksætter-initiativer og den brede offentlighed.
Magasinet er målrettet for læsere med interesse for innovation og iværksætteri i hele Danmark på alle niveauer. Har du med emnet at gøre i dagligdagen, vil du kunne få stor glæde af de mange spændende artikler og portrætter. Er du selv iværksætter kan du måske få gode tips og idéer og komme i kontakt med nogle af de tiltag og personer, der bliver omtalt her i magasinet og skabe nye forretningsmuligheder og netværk.
Vi har fået en forrygende succes og det skyldes ikke mindst alle de venlige og spændende henvendelser vi har modtaget fra virksomheder, iværksættere, organisationer, netværk m.m. som informere os om idéer og emner vi kunne skrive om. Dette er vi naturligvis meget glade for og håber, at vi vil modtage endnu flere henvendelser om events og idéer som vi kan berette om i magasinet.
First Mover omdeles gratis via vores mange ambassadører rundt omkring på væksthuse, uddannelsesinstitutioner, udviklingshuse, netværk, biblioteker, erhvervskontorer m.m. i hele Danmark, men du har også mulighed for at få magasinet tilsendt de næste 6 gange for 239,- kroner, læs mere om dette på forsiden.

